Video : Tipsbladet
Champions League

42-årige Buffon om mulig forlængelse: Jeg er åben for alt

Gianluigi Buffon vil ikke afvise tage endnu et år på fodboldbanen, men bestemmer sig først, når han kender sin krops tilstand til foråret.

Med skiftet tilbage til Juventus fra Paris Saint-Germain i sommer tog den legendariske italienske målmand Gianluigi Buffon hul på sin 27. sæson som professionel.

I da, tirsdag, fylder han så 42 år. Han har optrådt syv gange i sæsonen for de seneste ottedobbelte italienske mestre, der ligger på kurs til at tage den niende Scudetto i træk. Hans kontrakt med Juventus udløber til sommer, men endnu vil Buffon ikke be- eller afkræfte, om han er i gang med karrierens sidste sæson.

- Jeg ser, når jeg når til marts eller april, og hvis jeg ikke oplever et stort kollaps, er jeg åben for alle idéer. Det vigtigste er, at jeg forbliver konsekvent i det, jeg laver, siger fødselsdagsbarnet ifølge football-italia.net.

Han tilføjer:

- Jeg får se, om det, jeg laver, stadig er på et højt niveau, som jeg synes, at det er lige nu. Jeg har en god rolle på holdet, og det giver mig meget.

Buffon startede som professionel i Parma i 1994. Siden gik turen til Juventus 2001, og her han tilbragt resten af sin karriere, pånær et år i Paris. Han er i gang med sin 25. Serie A-sæson, mens det er blevet til en enkelt sæson i Serie B og det samme i den franske Ligue 1. Derudover er det blevet til 176 landskampe for Italien.