Video : Tipsbladet
Champions League

Ærlig FCM-boss: Det er jo ikke drømmen det her

FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein er ærgerlig over det faktum, at FC Midtjylland med to kampe tilbage allerede er ude af Champions League på bagdel og albuer.

Fire kampe, nul point og ikke den fjerneste chance for at avancere europæisk. Det er de barske cifre for FC Midtjylland efter bare fire kampe i Champions League, hvor de danske mestre har fået prygl og er færdige i turneringen som de første.

FC Midtjylland er med i en stærk gruppe, men de fleste havde nok trods alt håbet på mere, end det har været tilfældet. Det gælder også klubbens egen direktør Claus Steinlein.

Læs også:FC Midtjylland kæmper for at undgå tangering af negativ CL-rekord

Det melder direktøren i et interview inden tirsdagens udekamp mod Atalanta med TV3+:

- Det er jo ikke det her, vi drømmer om at stå efter fire kampe og nul point, siger Claus Steinlein til TV3+, men han understreger også:

Læs også:Avis: Derfor er Sisto ude af Champions League-opgøret mod Atalanta

- Vi møder nogle rigtig gode hold, og man er ikke favorit i de her kampe. I den første kamp mod Atalanta bliver vi bare kørt over. Vi står der og hører hymnen, og så ser det ud til, at vi er nervøse og anspændte. Jeg synes, at vi bygger på mod Liverpool og Ajax, og så falder vi lidt sammen senest ude mod Ajax. Den sidste kamp er den, jeg er skuffet over, for det er ikke det udtryk, vi vil ud med, understreger Claus Steinlein.

Tirsdagens modstander Atalanta har til gengæld alt at spille for i Bergamo. Gruppen er nemlig meget tæt mellem Atalanta, Liverpool FC og Ajax, og det er langt fra sikkert, hvem der lykkedes med at avancere til Champions League-playoff, og hvem der må nøjes med Europa League.

Læs også:Dansk legende kritiserer FCM: De laver de samme fejl

Læs også:FC Midtjylland før Ajax: De er ikke vant til at møde et hold som vores

Læs også:Optakt: AFC Ajax - FC Midtjylland