Video : Tipsbladet
Champions League

Aftale er på plads: Juventus og Barcelona bytter spillere

Juventus og FC Barcelona er efter sigende blevet enige om en byttehandel, der sender Miralem Pjanic og Mattia De Sciglio til Spanien, mens Nelson Semedo flytter den anden vej.

Over de seneste uger har man i spanske og italienske medier oplevet tiltagende rygter om Miralem Pjanic og FC Barcelona, og søndag kan spanske Sport melde om yderligere udvikling i transfersagen.

Ifølge Sport er de spanske giganter således blevet enige med Juventus om en byttehandel, der sender den bosniske midtbanespiller til Barcelona.

Oven i hatten får Barcelona Mattia De Sciglio samt 186 millioner kroner, mens storklubben selv må nøjes med at afgive Nelson Semedo. Det skyldes, at FC Barcelona forlanger i omegnen af 375 millioner kroner for portugiseren.

Pjanic og De Sciglio har allerede forhandlet de personlige vilkår på plads med FC Barcelona, og Semedo er få timer fra at gøre det samme med Torino-klubben, beretter avisen.

Miralem Pjanic hentede Juventus i AS Roma i 2016, og han blev øjeblikkeligt en afgørende figur på Torino-mandskabet. Det samme har gjort sig gældende i indeværende sæson, hvorfor det kommer som en stor overraskelse, at Maurizio Sarri og co. tilsyneladende har indvilliget sælge Pjanic så billigt, som tilfældet er.

Sport skriver desuden, at de 186 millioner kroner skal bruges til at finansiere FC Barcelonas køb af Lautaro Martinez.