• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Agent: Ti klubber er interessante for Haaland

Foto: Getty Images

Højst ti klubber er interessante for den norske målmaskine, siger agenten Mino Raiola.

Af tipsbladet.dk

Erling Braut Haaland scorer mål på samlebånd i Borussia Dortmund, og alene i denne sæson har det 20-årige norske fænomen scoret 27 gange på 25 kampe.

Det sætter gang i rygterne om et stort skifte i fremtiden, og på rygtebasis har Erling Braut Haaland været rygtet til en lang række af verdens allerstørste klubber såsom Manchester United, Real Madrid og Chelsea.

Ifølge spillerens agent, Mino Raiola, er der i alt ti klubber, der er interessante for stortalentet.

- Kun maksimalt 10 klubber har råd til at købe Haaland og give den platform, man gerne vil have, efter at man har været i Dortmund. Og fire af disse klubber er i England, siger Mino Raiola til BBC og tilføjer:

- Jeg tror ikke, der er en sportsdirektør eller træner i verden, der vil sige, at de ikke er interesseret. Det er som at sige, at der er et Formel 1-hold, der ikke vil have Lewis Hamilton, siger Mino Raiola med henvisning til syvdobbelte Formel 1-vinder.

Superagenten forstår også godt, hvorfor klubber er ude efter Haaland. 

- Det er indlysende, at alle ser Erling som en af de potentielle største stjerner i fremtiden, fordi det er så svært at gøre, hvad han gør i hans alder og på det niveau.

- Han vil være en af stjernerne i det næste årti, fordi vi ser, at stjerner som Ibrahimovic, Ronaldo og Messi når et punkt, hvor alle spørger sig selv: “Hvor længe kan vi stadig nyde dem?” Så alle leder efter den nye generation, siger han.

Erling Braut Haaland kom til Borussia Dortmund fra RB Salzburg i januar sidste år og har scoret 43 mål på 43 kampe. I Salzburg blev det til 29 kasser på 27 optrædener, mens det for det norske landshold er blevet til seks mål på syv kampe. Han scorer altså over det hele.

Det bliver imidlertid ikke billigt at hente Haaland, forlyder det - læs mere om det her.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...