Video : Tipsbladet
Champions League

Ajax-stjerne: Kunne have ventet på Bayern

Ifølge Hakim Ziyech havde han muligheden for at skifte til Bayern München.

Hakim Ziyech var en af de helt store stjerner på det Ajax-hold, der var ganske få sekunder fra at gå i Champions League-finalen.

Derfor har der naturligvis været øjne rettet mod Ziyech, men han har valgt at forlænge med Ajax. Nu forklarer han dog selv, at Bayern München var en mulighed, mens også Sevilla var inde i billedet.

- Jeg nyder at spille for Ajax. Det føler godt. Jeg er sikker på, at Sevilla er en fed klub, men jeg har altid sagt, at alt skal være rigtigt, hvis jeg skal skifte, siger Ziyech til AD.

- Sevilla gav mig ikke den følelse, så jeg ville hellere blive. Jeg kunne også have ventet på Bayern München. Men det virkede som et rigtigt tidspunkt at forlænge med Ajax på. Hvis en klub ville have mig, skulle de have ageret på det.

Også Arsenal blev kædet sammen med Hakim Ziyech, men de endte med at skrive med Nicolas Pepe i stedet.