Video : Tipsbladet
Champions League

Atalanta-træner afslører flot gestus af Pep Guardiola

Atalantas cheftræner har stor respekt for Pep Guardiola.

Gian Piero Gasperini står tirsdag over for en stor opgave, når hans Atalanta-mandskab skal møde Pep Guardiolas Manchester City-mandskab.

Det er første gang, at de to cheftrænere står overfor hinanden, men deres forhold rækker dog alligevel et par år tilbage. Faktisk helt tilbage til 2011.

Her var Gian Piero Gasperini nemlig cheftræner for Inter, men han blev fyret efter blot fem kampe i spidsen for klubben, og efter fyringen var Pep Guardiola hurtig til at kontakte italieneren og invitere ham til Barcelona, fortæller Gasperini forud for tirsdagens opgør til Gazetta dello Sport.

- Jeg kan ikke tilføje noget til det, der allerede er blevet sagt om ham som træner. Jeg kan sige noget om hans person, da han stod bag en meget gestus smuk, som jeg ikke glemmer.

- Samme dag, som jeg blev fyret af Inter, fik han Manuel Estiarte (spansk polospiller, red.) til at ringe til mig og invitere mig til Barcelona for at tilbringe et par dage med dem. Det var en dejlig gestus, et menneskeligt øjeblik. Det er en gestus, som jeg ikke glemmer, siger Gasperini.

Gian Piero Gasperinis Atalanta har endnu ikke fået point i Champions League-gruppespillet, hvor de er sidst i Gruppe C.