• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Atlético Madrid drøner alene til tops

Foto: Getty Images

Med seks kampe tilbage er Atlético Madrid tre point foran sin nærmeste forfølger i La Liga efter sejr torsdag.

Af tipsbladet.dk

Hjemme på Wanda Metropolitano lykkedes det torsdag aften Atlético Madrid at sikre sig en sikker sejr på 2-0 over SD Huesca i La Liga.

Dermed lægger hovedstadsklubben nok en gang afstand til bysbørnene fra Real Madrid, som med sin sejr over Cadiz onsdag var kommet op på siden af Atlético.

Afstanden mellem de to mandskaber fra Madrid er dermed tre point med seks spillerunder tilbage.

Angel Correa stod bag kampens første mål kort før pausefløjt, men hjemmeholdet havde chancer for at score inden da.

Atlético var nemlig spildominerende i kampens begyndelse. Presset sad godt, bagkæden var rykket tilpas langt frem på banen, og boldbesiddelsen var i højere grad end normalt i de bolsjestribedes favør.

Allerede efter 11 minutter var Yannick Carrasco og Saúl Ñíguez tæt på at bringe Atlético i front, men Alvaro Fernandez viste gode takter i Huesca-kassen og diskede op med fine redninger.

Efter 39 minutter var han imidlertid prisgivet.

Angel Correa modtog bolden med ryggen til mål i udkanten af feltet, vendte rundt og snød et par modspillere, inden han med et fladt spark trak bolden tilbage i målet og sendte Atlético i front.

Kort inde i anden halvleg var Alvaro Fernandez igen klar med en flot redning, da Koke kom frem til en stor chance tæt på mål.

I den sidste fjerdedel af kampen trak Atlético sig en smule tilbage, og det så ud til at behage Huesca, som pludselig producerede et par små muligheder.

Atlético så dog hurtigt faren og rettede op - og med ti minutter igen blev kampen lukket.

Huesca koksede i defensiven, så Marcos Llorente var helt fri i den ene side af feltet. Derfra slap han bolden til siden til Yannick Carrasco, der scorede i tomt net til hjemmesejr på 2-0.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...