Atletico Madrid er tæt på at sikre sig en ny angriber.
La Ligas tophold, Atletico Madrid, er tæt på at hente franske Moussa Dembele, bekræfter cheftræner Diego Simeone ifølge Goal.
Atletico Madrid sagde tidligere på måneden farvel til angriberen Diego Costa, og siden har de været på udkig efter en ny angriber. Ham har de efter alt at dømme fundet i form af 24-årige Moussa Dembele fra Lyon, som ifølge flere medier såsom Marca kan blive præsenteret i Madrid-klubben i næste uge.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea slår United i kampen om engelsk profil
Og at en handel er tæt på bekræftes altså af Diego Simeone.
- Det er stadig ikke bekræftet, men det er meget fremskredent. Jeg vil fokusere på kampen mod Sevilla, som interesserer mig, og når deres noget (om Dembele), hvis der kommer noget, vil jeg komme med min mening, siger Diego Simeone ifølge Goal.
Moussa Dembele, 24 år, har gang i en skuffende sæson i Lyon, hvor han blot har scoret én gang på 16 kampe. I hver af de to forgangne sæsoner scorede han imidlertid mere end 20 mål for den franske klub.
Marca skriver, at franskmanden kommer til Madrid på en lejeaftale, som Atletico Madrid kan veksle til en permanent aftale for knap 250 millioner kroner inden for de kommende seks måneder.
I Atletico Madrid skal han blandt andet spille sammen med Luis Suarez, Joao Felix og Alvaro Morata i angrebet.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Førende transferguru: - Eriksen kan skifte til denne klub
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...