Video : Tipsbladet
Champions League

Avis: Champions League-finale kan rykke til USA

New York kan måske blive vært for Champions League-finalen i 2024.

Der kan ske store ændringer i Champions League fra 2024, skriver The Sun.

Ifølge den engelske avis pønser UEFA på at udvide turneringen fra de nuværende 32 hold til 36, og for at lokke sponsorer til, kan finalen i verdens største klubturnering blive rykket til USA - nærmere bestemt New York.

Den mulighed luftede UEFA-præsident Alexander Ceferin faktisk allerede tilbage i 2016.

- Jeg tror, det er en mulighed i fremtiden, men det skal vi tale nærmere om. Hvis man eksempelvis tager fra Aserbajdsjan til Portugal, er det næsten det samme som at tage til New York. For fansene er det ikke noget problem, lød det fra Ceferin.

Denne sæsons Champions League-finale skal efter planen spilles på Atatürk Stadion i Istanbul den 29. maj.