Frustreret Manchester United-keeper kan være på vej til en anden klub i Premier League.
I Manchester United har David De Get været fast mand i målet i lang tid, og det har betydet meget lidt spilletid til talentfulde Dean Henderson. Og det er den 23-årige englænder efter sigende ikke tilfreds med.
Det er mediet Manchester Evening News, som skriver, at Dean Henderson er “frustreret” over den manglende spilletid i Manchester United.
Det skrives også, at han ikke vil være reserve til David de Gea igen efter sommerferien.
Ifølge Manchester Evening News har tre klubber allerede vist interesse i Dean Henderson, og det drejer sig om Tottenham, Chelsea og West Ham. Tottenham kan afskibe Hugo Lloris til sommer, Chelsea har manglet stabilitet på posten, og West Hams førstevalg, Lukasz Fabianski, har kontraktudløb til sommer.
En transfer kan dog blive gjort svær af, at Henderson har kontrakt med Manchester United til sommeren 2025 og er prissat omkring 320 millioner kroner.
I de to seneste sæsoner var Dean Henderson udlejet til Sheffield United, hvor han var førstevalget og nåede 86 kampe, heraf 36 i Premier League, og generelt havde stor succes. Siden han vendte hjem til Manchester United i sommer, er det blevet til 12 kampe, men kun tre i Premier League.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Rygtebørs: Real Madrid får hård kamp om Haaland
Arsenal-stjerne kan sælges
Engelsk og tysk storklub kæmper om 18-årig Barça-guldfugl
Liverpool jagter stortalent
United-stjerne står foran voldsom lønforhøjelse
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...