Video : Tipsbladet
Champions League

Bale-agent forkaster latterligt rygte: Bale skal ikke udlejes

At udleje Gareth Bale ville være direkte latterligt, mener waliserens agent Jonathan Barret, der understreger, at det ikke kommer på tale.

Endnu engang hiver ikke blot Bale, men også hans agent Jonathan Barret internationale overskrifter efter endnu et kapitel om Bales transfer-saga.

I lang tid har Bale været rygtet væk fra Real Madrid, hvor støtten i klubben til den offensive kant i høj grad er dalende, især blandt Real Madrids egne fans.

På trods af det, jamen så ser Bale stadig masser af spilletid, når han ellers ikke er ramt af skader, og hvis man skal tro Bales agent, jamen så er han helt og aldeles tilfreds med sin situation i "kongeklubben" lige nu, og derfor er en mulig leje-aftale med en anden klub fuldstændig åndssvag:

- Hvorfor skulle en af de bedste spillere på jorden blive udlejet? Det er latterligt, siger Bales agent ifølge BBC og fortsætter:

- Han har en kontrakt på to og et halvt år. Han er glad, og forhåbentligt kan han vinde flere titler med Real Madrid.

Dog er agent ikke helt afvisende for, at en permanent transfer kan komme på tale i fremtiden:

- Ting kan ændre sig, men en lejeaftale er latterlig, og der er ikke mange klubber, der har råd til ham, siger agenten.

Bale fik senest spilletid i onsdag aften i Real Madrids Copa Del Rey-opgør, hvor han scorede et enkelt mål