Video : Tipsbladet
Champions League

Barca-målscorer om Ansu Fati: Vi beviser, at La Masia stadig fungerer

Carles Pérez og Ansu Fati blev afgørende, da FC Barcelona tirsdag sendte Inter ud i Champions League-mørket.

Carles Pérez og Ansu Fati er begge produkter af FC Barcelonas verdenskendte akademi, La Masia, og de to talenter spillede tirsdag afgørende roller, da den spanske storklub vandt 2-1 over Inter i Champions League.

Pérez startede inde for et reservespækket Barcelona-hold og scorede til 1-0 efter 23 minutter. Ansu Fati blev skiftet ind i slutfasen og afgjorde opgøret med sin 2-1-scoring i det 86. minut.

Læs også:TV2 hyrer nye fodboldkommentatorer: Vejle-træner scorer sit tredje job

I de seneste år har akademiet ellers været kritiseret for ikke at kunne levere spillere til klubbens førstehold, men Carles Pérez slår nu fast, at La Masia fungerer. Det er Ansu Fati og jeg eksempler på, siger han.

- Det er utroligt. Både Ansu og jeg er eksempler på, at man kan nå dertil (klubbens førstehold, red.) fra La Masia. Barca stoler på folk fra akademiet, og det er det vigtigste, siger han til Movistar.

Læs også:Delaney om fire bænkpladser i streg: Kan ikke huske, hvornår det sidst skete

Cheftræner Ernesto Valverde var desuden imponeret over sin unge duo.

- Carles har næse for mål og sparker rigtig godt. Ansu er en født målscorer, og selvom han havde mindre smerter, ønskede vi at give ham nogle minutter. Vi er glade for, at en Barca-knægt er den yngste målscorer i denne turnering.

17-årige Ansu Fati har scoret tre gange i 12 kampe i denne sæson. 21-årige Pérez står noteret for to scoringer i ni kampe.

Læs også:Malmö-slider inden FCK-brag: Ikke Barcelona vi skal møde

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Gattuso bliver ny Napoli-træner

Læs også:Inter ude efter nederlag til Barcelona-reserver - Dortmund videre med sejr