Video : Tipsbladet
Champions League

Barcelona-spiller er blevet testet positiv for coronavirus

En unavngiven spiller i FC Barcelona er blevet testet positiv for coronavirus.

I FC Barcleona er en spiller blevet testet positiv for coronavirus. Det meddeler FC Barcelona på sin hjemmeside onsdag, men de oplyser ikke, hvilken spiller der er tale.

Det er imidlertid kun ni spillere, der blev testet tirsdag, og det er ikke spillere, der er i spil til FC Barcelonas brag mod Bayern München i Champions League fredag aften.

Således blev kun Pedri, Trincão, Matheus Fernandes, Todibo, Wagué, Aleñá, Rafinha, Miranda og Oriol Busquets testet, da de mødte til diverse tests tirsdag, før de tager hul på sæsonforberedelserne og påbegynder træning torsdag.

Læs også:Blog: Det rager City og PSG, at Champions League er et casino

Barcelona oplyser desuden, at spilleren ikke har været i kontakt med førsteholdsspillerne, der torsdag rejser til Tyskland forud for fredagens Champions League-kamp.

I de seneste uger har flere andre spanske hold også haft spillere, der er testet positiv for coronavirussen. Atletico Madrid kunne forleden meddele, at to af deres førsteholdsspillere er testet postiiv, mens også Valencia og Sevilla også har oplevet det.