• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Barcelona vil også af med Koemans kæmpeflop

Foto: Getty Images

Angriber bliver første mand på affyringsrampen i Barcelona efter Ronald Koemans fyring.

Af tipsbladet.dk

FC Barcelona har afskibet Ronald Koeman - næste mand på listen ser ud til at blive én af hollænderens største fejlindkøb.

Landsmanden Luuk de Jong kom til FC Barcelona fra Sevilla på en lejeaftale på sidstedagen af transfervinduet, og angriberen har absolut ikke været en succes på Camp Nou. I ni optrædener er det blot blevet til en enkelt scoring.

Nu skriver Sport, at FC Barcelona vil af med 31-årige Luuk de Jong i januars transfervindue, men det bliver ikke helt nemt at afsætte den hollandske angriber til en ny klub.

Luuk de Jong er som nævnt lejet i Sevilla, så Barcelona har ikke fuldt ejerskab over ham, og Sevilla ønsker næppe at tage ham tilbage. En oplagt destination for hollænderen er Tyrkiet, hvorfra der også var interesse i sommer.

Luuk de Jongs eneste fuldtræffer i Barcelona-trøjen faldt i en ligakamp mod Levante for en måned siden. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.