Video : Tipsbladet
Champions League

Bayern-træner lægger sig ned: De udnyttede vores svagheder

Bayern München-træner Niko Kovac mener, at det var det bedste hold, der onsdag aften gik videre i Champions League.

Bayern München måtte onsdag aften sige farvel til dette års Champions League, da de rendte ind i et 1-3 nederlag på hjemmebane til Liverpool. Da første kamp på Anfield var endt 0-0, var der ikke meget tvivl om det samlede udfald.

Det var der heller ikke, hvis man især så anden halvleg af onsdagens kamp. Liverpool var klart farligst og mest nærgående, og Bayern-træner Niko Kovac erkender, at onsdagens præstation ikke var god nok til avancement. 

- De var bedre i de to kampe, og vi fortjente at tabe. Liverpool angreb os højt oppe på banen, og de efterlod ingen rum. Derudover var det ikke vores bedste dag, og så udstillede et top-mandskab som Liverpool vores svagheder. Vi skal videre nu, vi har stadig to titler tilbage at kæmpe for, vi er i spidsen af Bundesligaen og stadig med i pokalturneringen, og vores mål er at vinde begge turneringer, siger Niko Kovac til Sky Sports. 

Dermed er det Liverpool og ikke Bayern München, der er med i bowlen, når der er fredag trækkes lod til kvartfinalerne.