• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Bayern ydmygede Dortmund i Der Klassiker

Bayern München vandt med hele 4-0 i lørdagens hjemmekamp mod Borussia Dortmund.

Af tipsbladet.dk

Hans-Dieter Flick stod lørdag i spidsen for sin første kamp som Bayern-manager, da sydtyskerne fik besøg af Borussia Dortmund i det store Der Klassiker-derby.

Hos gæsterne var både Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney på bænken igennem hele opgøret.

Omvendt havde Flick naturligvis Robert Lewandowski, som havde scoret 21 gange i 17 optrædener for Bayern München i indeværende sæson, i sin startopstilling.

Og 17 minutter inde i opgøret fortsatte han sin suveræne målform, da Benjamin Pavard sparkede et indlæg ind i Dortmund-feltet, som Lewandowski kom først på og headede forbi Roman Bürki.

Polakken gjorde det dermed til 1-0 og scorede for 11. Bundesliga-kamp i træk.

Læs også:Robert Skov jubler over flot Hoffenheim-stime: Det er fantastisk

I det 36. minut blev det endnu værre for Dortmund, da Jadon Sancho måtte lade sig udskifte som følge af en skade. Raphael Guerreiro kom i stedet på banen.

Serge Gnabry sparkede kort efter kuglen i kassen, men scoringen blev underkendt for offside.

Og det samme var tilfældet bare et enkelt minut inde i anden halvleg, hvor Joshua Kimmich spillede Thomas Müller i dybden. Tyskeren lagde et fladt indlæg ind til Lewandowski, men han fik ikke ram på bolden, og ved bagstolpen stod Gnabry i stedet klar til at sparke 2-0-scoringen ind.

Müller blev i første omgang dømt offside, men VAR ændrede dommen og anerkendte scoringen.

Efter en lille time kunne Lewandowski have udbygget sin måltotal og Bayerns føring, men angriberen sparkede snært forbi den ene oppasser med sit venstre ben.

Læs også:Wenger om Bayern-job: Selvfølgelig er jeg interesseret

I midten af anden halvleg blev Marco Reus og Paco Alcácer sendt på banen, og sidstnævnte fik Dortmunds vel nok største mulighed i kampen efter 69 minutter, men angriberen drejede bolden forbi venstre Bayern-stolpe.

Derfor blev det i stedet 3-0 efter 76 minutter, og igen var Robert Lewandowski på spil. Polakken spillede et-to med Müller, og til sidst sparkede han bolden sikkert forbi Bürki.

Men hjemmeholdet var ikke færdige, og i det 79. minut blev det 4-0. Ivan Perisic sendte et indlæg ind fra venstre, og så fik den tidligere Bayern-spiller, Mats Hummels, lavet selvmål.

Ydmygelsen sluttede dog ved 4-0, og Bayern går dermed foran Dortmund i tabellen, hvor sydtyskerne nu har 21 point på tredjepladsen.

Borussia Dortmund er på femtepladsen i Bundesligaen med 19 point.

Læs også:Tysk stjernefrø om Bayern-rygter: Med dem kan man ikke gå galt i byen

Læs også:Ærlig Wenger bryder tavsheden: Jeg har snakket med Bayern-boss

Læs også:Det blev Alexander - men ikke Zorniger: Hannover klar med ny træner

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...