Begejstret Luiz hylder lederen Lampard
Foto: Getty Images
Champions League

Begejstret Luiz hylder lederen Lampard

David Luiz er meget begejstret over, hvordan Frank Lampard er kommet fra land i jobbet som Chelsea-manager.

Frank Lampards comeback på Stamford Bridge blev offenliggjort i sidste uge, hvor englænderen dermed afløste Maurizio Sarri, som er taget til Juventus.

Onsdag aften spiller Chelsea så den første kamp under Lampards ledelse, når man møder irske Bohemians i en træningskamp i Dublin, og ifølge David Luiz er truppen ekstra motiveret for at imponere manden, som engang var brasilianerens holdkammerat.

- Det er fantastisk at se ham her. Han ved, hvad det betyder at være i Chelsea, og han forstår klubbens DNA. Vi har alle arbejdet godt indtil videre, alle kommer godt overens med hinanden, og træningerne har været gode.

- Lamps er nu vores leder. Han kommer til at gøre alt, hvad han kan, ligesom han gjorde, da han selv spillede, og nu er det op til os at hjælpe ham med at gøre ånden og filosofien omkring klubben succesfuld. Klubben er så stor, og det er fantastisk at arbejde sammen - og her inkluderer jeg også akademiet og kvindeholdet. Vi er alle Chelsea, fortæller han til London Evening Standard.

Nu 41-årige Lampard optrådte for Chelsea som spiller i perioden fra 2001 til 2014. Han var i sidste sæson manager for Derby i Championship.