Video : Tipsbladet
Champions League

Benhård Christensen: Vil gøre ondt på Real Madrid

Chelseas plan før mødet med Real Madrid er klar.

Når Chelsea onsdag aften går på banen i returkampen i Champions League-semifinalen mod Real Madrid, så bliver det en af de helt store kampe i den danske landsholdsspiller Andreas Christensens karriere.

Til kampen er der en helt klar strategi for London-klubben, fortæller danskeren ved pressemødet forud for kampen mod den spanske hovedstadsklub.

- Meget af det handler om struktur og disciplin. Særligt når du ikke har bolden. Vi vil bare gerne gøre ondt på modstanderne, hvis det giver mening. De her hold, som har bolden meget, vil man gerne den fra dem. Der er mange detaljer i det, forklarer Christensen.

Endvidere forklarer han, at det gælder hele holdet og ikke bare de bagerste fem, når de skal være svære at spille mod. Det er kommet mere frem efter, klubben har fået Thomas Tuchel som ny cheftræner.

Andreas Christensen fastholder desuden, at det ikke er sådan, at de tænker på, at de kan blive et legendarisk Chelsea-hold, hvis det lykkes for dem at gå hele vejen.

- Men selvfølgelig går vi efter at vinde. Det er et stort trofæ, jeg jeg vidste allerede, at det var muligt at vinde den, da jeg kom (og vandt i 2012 red.). Det gav mig håb på det tidspunkt om, at jeg også kunne være med til at gøre det. Når man er i denne klub, så vil man gerne være en del af historien, fortæller han.

Det første møde mellem Real Madrid og Chelsea endte 1-1 i Spanien. 

Landsholdsspilleren har desuden udtalt sig om sine drømme for fremtiden. Læs mere om det her.