Video : Tipsbladet
Champions League

Bielsa: Man finder aldrig ud af Guardiolas taktik

Marcelo Bielsa er fuld af beundring over for Pep Guardiola, hvis taktik simpelthen er svær at læse.

Pep Guardiola har i både Barcelona, Bayern München og nu Manchester City spillet noget af det mest underholdende fodbold det sidste årti.

En stor boldbesiddelse og tekniske spillere er to hjørnesten i Guardiolas taktik. Men hvad den mere konkret er, kan Marcelo Bielsa simpelthen ikke analysere sig frem til.

- Når jeg ser dem, tænker jeg altid: ”hvad er metoden? Hvad skal vi gøre for at kunne gengive det? Hvad er elementerne i at kunne lave en så kompakt defensiv?”. Men man finder aldrig ud af det. De finder altid en løsning, siger Marcelo Bielsa ifølge goal.com.

Pep Guardiola vandt i går sin 26. titel ved at løfte Premier League-trofæet.