Video : Tipsbladet
Champions League

Bitter Liverpool-legende: Atlético kan ikke vinde Champions League

Den tidligere Liverpool-stjerne Graeme Souness slår nu fast, at Atlético Madrid absolut ingen chance har for at vinde Champions League, selvom spanierne onsdag slog de forsvarende mestre fra Liverpool ud.

Liverpool blev onsdag sendt ud af Champions League af Atletico Madrid, og efterfølgende har der været sure miner i den engelske klub.

Jürgen Klopp har blandt andet slået fast, at Atlético Madrid ikke spiller 'rigtig' fodbold, mens Michael Owen har slået fast, at der 'absolut intet genialt' var over Diego Simeones taktik. 

Også Liverpool-legenden Graeme Souness langer nu ud efter det spanske hold, der altså nu er klar til kvartfinalerne. 

- Det er gået galt for dem utallige gange før, hvor de har spillet på den måde. Nogle gange kan man hente et resultat ved at spille på den måde, hvis man har heldet med sig. Og vi er nødt til at sige, at de var heldige hertil aften, lyder det ifølge RTE fra Souness.

- Liverpool er skyldige i at brænde chancer, men jeg kommer hele tiden tilbage til den samme pointe: Hvis Atlético Madrid fortsætter med at spille på den måde, så kommer de ikke til at vinde særligt mange turneringer. 

- Det er et hårdt slag for Liverpool. Alle de andre hold i turneringen har fået en stor optur nu, fordi ingen ønskede at møde Liverpool. Nu vil PSG tænke, at deres chancer er gode. Og det samme vil Real Madrid og Barcelona. Dét hold (Atlético Madrid, red.) kan ikke vinde turneringen. De kan ikke fortsætte med at være så heldige i hele turneringen. 

- Jeg vil afskrive dem, men jeg tror, at de andre store hold vil tænke, at i år er deres store chance.