Video : Tipsbladet
Champions League

Brian Priske om nyt nederlag: Vi var bare overmatchet

Nederlaget til Ajax var en smule anderledes end midtjydernes øvrige nederlag ifølge cheftræneren.

FC Midtjylland har fortsat deres første point i Champions League til gode.

De forsvarende danske mestre har spillet fire kampe i denne sæsons gruppespil, og alle fire kampe er endt med nederlag til FC Midtjylland. Senest tabte de onsdag aften til Ajax på udebane, og det nederlag adskiller sig en smule fra de tre første nederlag.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Sådan siger cheftræner Brian Priske over for TV3+.

- I dag var vi bare overmatchet. Det var et flot Ajax-hold, der lykkedes med rigtig mange ting, og på stort set alle parametre var de bedre end os. Det er nok første gang, at jeg står her og tænker, “okay, det gør ondt i dag”. Der er ikke så meget at sige til det, andet end at vi må hjem og kigge på det, siger cheftræneren.

Læs også:Skuffet FCM-kaptajn: Ajax var rigtig meget bedre end os

Samtidig erkender Brian Priske, at der formentlig er nogle ting, han kunne have gjort bedre i løbet af årets turnering.

- Det er der helt sikkert. I sidste ende er det jo mit ansvar at sætte holdet og sætte de drenge på banen, som jeg tror på kan gøre det for os. Der er helt sikkert nogle momenter af kampene, hvor man måske gerne ville have gjort noget andet, men overordnet set vidste vi, at det her er en vanskelig turnering at være med i. Det er første gang, vi står her. Jeg er nødt til at sige, at det er spillere fra den absolut højeste hylde, og Ajax er et fantastisk hold, som også er kommet langt i de forrige år, siger Brian Priske.

FC Midtjylland mangler fortsat at møde Atalanta på udebane og Liverpool på hjemmebane i turneringen. I næste uge gæster de italienerne.

Læs også:FC Midtjylland taber på ny: Mister muligheden for CL-avancement

Læs også:Karakterer: Tamme midtjyder fik bank i Amsterdam

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Serie A-klub jagter FC Midtjylland-back