Video : Tipsbladet
Champions League

Casemiro overvejede at forlade Real Madrid

Casemiro overvejede i januar 2016 at forlade Real Madrid, fordi han ikke fik nok spilletid.

Zinedine Zidane overtog roret i Real Madrid den 4. januar 2016 - halvvejs gennem den første sæson, hvor Casemiro var fast mand for klubben.

Men Zidane kiggede i første omgang andre veje end brasilianerens, og Casemiro overvejede at forlade den spanske hovedstad efter en række af kampe på bænken.

- "Hvad sker der? Vi er i januar, og jeg vil spille en rolle. Jeg vil spille, boss," fortæller Casemiro i et interview med Movistar+, at han dengang sagde til Zidane.

- Rolig, Case. Når du først begynder at spille, stopper du aldrig igen, lød svaret fra manageren.

Den 2. marts i samme sæson fik Casemiro 73 minutter i en 3-1-sejr over Levante, og derefter var den defensive midtbanespiller fast mand resten af sæsonen.

27-årige Casemiro har nu spillet 123 kampe under Zinedine Zidane.