• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:

Celtic møder i anden runde i Champions League-kvalifikationen FCM, og skotternes manager kender midtjyderne.

Af tipsbladet.dk

Når FC Midtjylland tirsdag står over for den skotske storklub Celtic, så bliver det mod en træner, der kender FC Midtjylland bedre, end man måske umiddelbart skulle tro.

Celtic hyrede i juni 55-årige Ange Postecoglou som ny manager, og han giver på mandagens pressemøde midtjyderne følgende ord med på vejen.

- FC Midtjylland bliver en hård opgave. Det er en klub, der har udviklet sig i de seneste år.

- De har en klar identitet i forhold til den måde, de gerne vil spille på. De har fundet en model, som virker godt for dem, siger Ange Postecoglou.

Mødet mellem FCM og Celtic er det første af to opgør i anden kvalifikationsrunde i Champions League.

Fra 2013 til 2017 var Ange Postecoglou landstræner for Australien, og derfor fulgte han de australiere, der var i dansk fodbold i perioden.

Desuden var han australsk ungdomslandstræner fra 2000 til 2007. Ange Postecoglou nævner ikke specifikke navne, men FCM har siden 2015 rådet over australske Awer Mabil.

- FC Midtjylland havde en fantastisk europæisk kampagne i sidste sæson. Det er en klub, jeg kender godt. Der har været nogle australiere i den danske liga, og jeg har fulgt deres fremskridt.

- Så det bliver en vanskelig udfordring. Det er, hvad vi kan forvente. Men der er en stor gulerod foran os, og belønningen kan blive stor for os, hvis vi vinder, siger Ange Postecoglou.

Mandag blev der trukket lod til tredje runde i Champions League-kvalifikationen, og her skal Celtic eller FCM møde enten tyrkiske Galatasaray eller hollandske PSV Eindhoven.

Så langt vil Celtic-manageren dog ikke kigge frem endnu. Dertil tager han FCM for alvorligt.

- Det skal jeg fortælle dig, efter at vi er nået videre fra denne opgave. For jeg tror, at FCM bliver hård nok for os. Det er hvor, vores fokus er.

- Jeg vidste ikke engang, at der var lodtrækning til næste runde. Vi har brugt tiden på at træne. Jeg lever i bogstaveligste forstand en dag ad gangen, siger den tidligere australske landsholdsspiller.

Den skotske klub forventer 9000 tilskuere på Celtic Park tirsdag aften.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...