Chelsea-lejesvend vil gerne blive i Milan
Foto: Getty Images
Champions League

Chelsea-lejesvend vil gerne blive i Milan

Udlejede Tiemoue Bakayoko er glad for at være i AC Milan, men hans fremtid er op til Chelsea og Milan.

Milan fik endelig stoppet en dårlig stime, da den italienske klub lørdag sejrede 2-1 over SPAL.

Det skete med franske Chelsea-lejesvend, Tiemoue Bakayoko, på holdet, der efter en udfordrende start har tilspillet sig en fast plads på Milan-mandskabet.

Midtbanespilleren nyder da også at spille for Milan og ser gerne, at han får lejeaftalen byttet ud med en permanent en af slagsen.

- Jeg er glad, fordi jeg spiller godt med holdet. Med hensyn til fremtiden, så er jeg glad her, men det er ikke min beslutning. Beslutningen ligger hos Milan og Chelsea, siger Bakayoko ifølge Football Italia.

- Vi tager snakken ved sæsonens slutning og ser, hvad det kan blive til.

24-årige Bakayoko har været fast mand i startopstillingen siden slutningen af oktober.