• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Christian Eriksen roser ny holdkammerat: En rigtig fin spiller

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Efter otte kampe under landstræner Kasper Hjulmand er Christian Eriksen sikker på, at holdet er på rette vej.

Af tipsbladet.dk

Fem sejre, en uafgjort kamp og to nederlag - begge til Belgien.

Det er status på landskampsåret 2020, som bød på otte kampe på under tre måneder under Kasper Hjulmand.

Christian Eriksen var med i dem alle, og han godkender starten under den nye landstræner trods onsdagens 2-4-nederlag ude til Belgien i Nations League.

- Vi har fået de resultater, vi egentlig skulle have. Vi spillede flot mod Belgien, selv om resultatet ikke var så godt.

- Der er mange ting fra den kamp og de mange andre kampe, vi har spillet i det her underlige år, vi kan tage med videre, siger Eriksen ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU).

Træner Simon Kjær og Hjulmand var blandt dem, der holdt taler i omklædningsrummet efter kampen.

Og Eriksen fornemmede en stor sult blandt spillerne på mere i det kommende år, der blandt andet byder på en EM-slutrunde, hvor Danmark er med og skal spille tre gruppekampe på hjemmebane.

- Folk var stolte over, hvad vi har formået, men vi er sikre på, at vi er sultne efter mere. Vi ved, hvad det kræver.

- Indtil videre har det været en god rejse, siden Hjulmand tog over. Det er det, vi skal bygge videre på i 2021, siger Eriksen.

Han roser angriberen Jonas Wind, som udlignede til 1-1 mod Belgien og dermed scorede sit andet mål i sin kamp nummer fire for landsholdet.

- Jonas er en rigtig fin spiller, som falder nemt ind i spillet. Han er en klog spiller, som ved, hvor han skal løbe hen. Han har nogle gode berøringer og bevægelser.

- Vi skal ligge vænne os til ham, og han skal lige vænne sig til at spille på landsholdet. Det tager lidt tid. Men det er absolut en godkendt start fra ham, siger Eriksen.

/ritzau/

---------------------------
Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets og clbold.dks læsere - SE MERE HER.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...