Ingen har kunnet hamle op med Liverpool denne sæson. Efter 14 runder har de allerede otte point ned til Leicester på andenpladsen.
Det står i skarp kontrast til sidste år, hvor Manchester City vandt mesterskabet et enkelt point foran Liverpool.
Men det er bestemt ikke tilfældigt, at Liverpool i år er så suveræne, indrømmer Kyle Walker.
- Vi må tage hatten af for Liverpool. De har været fantastiske. De fortjener at være i toppen, men det er ikke forbi, indtil det er forbi, siger Kyle Walker ifølge goal.com.
Manchester City halter 11 point efter Liverpool.