• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

City gav Liverpools mestre en lektion

Foto: Getty Images

Manchester City var i perioder Liverpool overlegne og vandt torsdagens Premier League-opgør med 4-0.

Af tipsbladet.dk

Da Manchester City forleden tabte til Chelsea, fik Liverpool også matematisk sikret sig Premier League-titlen. Det betød, at der ikke var meget at spille for, da de to mandskaber mødtes torsdag aften.

Kampen fik dog alligevel en livlig start, og der var spillet blot to minutter, da Gabriel Jesus havde sendt bolden i nettet. Scoringen blev imidlertid korrekt annulleret for offside.

Efter 20 minutters spilletid var det så Liverpools tur til at blive farlige, da Mohamed Salah trak ind i banen fra højresiden og afsluttede mod mål. Ederson kunne ikke nå ud til bolden, men heldigvis for brasilianeren og Manchester City tog den i stedet stolpen og røg i spil igen.

Og så blev det Pep Guardiolas mandskab, der åbnede scoringen.

Læs også:Medie: Valencia-ejer sætter klubben til salg

Joe Gomez væltede Raheem Sterling omkuld i Liverpool-feltet 25 minutter inde i opgøret, og Kevin De Bruyne omsatte sikkert fra ellevemeterpletten. 1-0 til hjemmeholdet.

Føringen blev udbygget efter små 35 minutter, hvor et stærkt kontraangreb sluttede hos Sterling, som kunne chippe bolden over Alisson.

3-0 blev det også inden pausen, da De Bruyne kombinerede med Phil Foden, der slutteligt kunne passere Liverpools brasilianske målmand.

Få minutter inde i anden halvleg fik Jesus masser af plads på kanten af feltet, men angriberen fik sendt en slatten afslutning mod mål, som Alisson denne gang havde styr på.

Læs også:Officielt: Hakimi skifter til Inter

Det blev til gengæld 4-0 efter 66 minutters spilletid, og igen var De Bruyne i den assisterende rolle. Belgieren spillede bolden til højre til Sterling, som tog to træk ind i banen og afsluttede mod mål. Bolden var på vej forbi stolpen, men Alex Oxlade-Chamberlain kom løbende, og han kom til at sende bolden i eget net.

Det var imidlertid ved disse cifre, at ydmygelsen stoppede.

Med den overbevisende sejr konsoliderer Manchester City andenpladsen og har 11 point ned til Leicester på tredjepladsen med seks kampe tilbage.

Læs også:Kudus, Evander eller Daramy: Superligaens største salg denne sommer

Læs også:Dansk landsholdsspiller: Jeg har aldrig kigget mig om efter en ny klub

Læs også:Sheffield United satte Tottenham på plads

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...