Efter de Ligt-skifte: City vil hente Juventus-stjerne
Foto: Getty Images
Champions League

Efter de Ligt-skifte: City vil hente Juventus-stjerne

Manchester City øjner muligheden for at hente Leonardo Bonucci efter Matthijs de Ligts skifte til Juventus.

Torsdag blev det endelig officielt, at Matthijs de Ligt forlader Ajax til fordel for Juventus.

Forinden havde de italienske mestre desuden hentet Merih Demiral i Saussolo og Cristian Romero i Genoa til det centrale forsvar, hvorfor klubben nu er stærkt besat på positionen.

Og Den Gamle Dame er måske endda for godt besat. Corriere dello Sport erfarer i hvert fald, at Manchester City har udset sig Leonardo Bonucci som et alternativ til Harry Maguire, som Leicester nødigt vil slippe.

Ifølge mediet er Bonucci skuffet over de mange indkøb til det centrale forsvar, hvilket har betydet, at han ikke længere føler sig værdsat i samme grad som tidligere.

Pep Guardiola og co. kommer angiveligt til at kæmpe med PSG om 32-årige Bonnuci.