Video : Tipsbladet
Champions League

City-stjerne tordner mod nyt CL-format: Tænk på os

Den tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan langer hårdt ud efter den nye Champions League-format, der har stået i skyggen af Super League.

Midt i al virakken om en Super League for 12-15 af verdens største klubber, lancerede Uefa mandag et nyt Champions League-format, der skal gælde fra 2024.

I al sin enkelthed går det ud på, at turneringen vil blive opgraderet fra 32 til 36 hold, og i stedet for otte grupper vil alle hold blive samlet i en stor gruppe. Her skal hvert hold spille i alt 10 kampe. Det betyder én kamp mod ti af de øvrige 36 hold, hvor hvert hold får fem hjemme- og udekampe.

Men nu hvor Super League-idéen ser ud til at være død og begravet - i hvert fald i denne omgang, så begynder medier, fans og ikke mindst spillerne at kigge nærmere på den kommende Champions League-ændring.

En af dem der ikke er glad for idéen er Manchester Citys midtbanestjerne Ilkay Gündogan. På Twitter giver han udtryk for sin utilfredshed.

- Med alt det Super League-ting der sker... kan vi venligst tale lidt om det nye Champions League-format? Flere og flere kampe, er der ingen, der tænker på os spillere? Det nye UCL (Uefa Champions League, red.) format er blot det mindste af de to onder sammenlignet med Super League.

- Champions League-formatet lige nu fungerer godt, og det er derfor, det er den meste populære klubturneringen i verden - både for os spillere og for fansene.

Og den tyske midtbanespiller er tilsyneladende ikke den eneste med den holdning. I skrivende stund har ikke mindre end 19 tusinde retweetet, mens 62 tusinde har liket hans opslag.

Det er ikke kun Champions League, der får en overhaling. Uefa har lagt op til at kopiere konceptet til Europa League og det kommende Conference League.