Video : Tipsbladet
Champions League

Conte behandlet for irregulær hjerterytme

Antonio Conte var bogstavelig talt oppe i det røde felt efter det uafgjorte resultat mod Cagliari i weekenden, og det resulterede i en behandling af Inter-managerens hjerte efter opgøret.

De to Inter-spillere, Lautaro Martinez og reservekeeperen Tomasso Berni, fik begge rødt kort i overtiden i weekendens 1-1-opgør mod Cagliari.

Antonio Conte var slet ikke tilfreds med dommerens kendelser, hvilket tydeligt kom til udtryk i Inter-managerens kropsprog, da han løb ind på banen efter slutfløjtet.

Contes anstrengelser og vredesudbrud resulteret i, at han efter kampen måtte blive behandlet for tachycardia, som er når hjerterytmen overstiger 100 slag i minuttet under hvile. Det erfarer den italienske avis Gazzetta dello Sport.

Inter Milan forventes mandag at præsentere Christian Eriksen som ny spiller i klubben. Flere videoer på de sociale medier har bekræftet, at den danske midtbanespiller er i Milano for at få foretaget lægetjek.