• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

- Han vil kun overveje Manchester United-jobbet

Foto: Getty Images

Arsenal skal nok ikke regne med at lande Antonio Conte, hvis de skiller sig af med Mikel Arteta.

Af tipsbladet.dk

Antonio Conte er i øjeblikket tv-ekspert for italienske Sky Sports, mens han står uden trænerjob, men toptræneren bliver flittigt sat i forbindelse med jobs rundt omkring i de største ligaer. Ikke mindst i Premier League.

I løbet af sommeren var Antonio Conte eksempelvis nævnt som et emne i Tottenham, uden at det endte ud i noget, mens han for nylig også er rygtet til Arsenal.

Men Sky Sports-insideren Gianluca Di Marzio, der altså er kollega til træneren i øjeblikket, tror kun, at der er ét job i Premier League, som kunne friste i øjeblikket:

- Jeg tror, at Antonio Conte vil vinde, så jeg tror, at han kun vil acceptere et vindende projekt. Jeg tror ikke, at han vil overveje Arsenal, fordi de er ikke stærke nok til at vinde noget nu. Det er derfor, han sagde nej til Tottenham.

- Jeg tror kun, at han ville overveje Manchester United, hvis de ringer. Der er ingen kontakt overhovedet lige nu. Jeg ved, at nogle fans gerne vil have ham, og jeg tror også, at Antonio Conte ville det. Men lige nu er han bare hos Sky Sports, og vi får at se, om han kommer tilbage til Premier League, siger Gianluca Di Marzio til Football Daily.

Manchester United er som bekendt ikke på udkig efter en træner lige nu, da de har Ole Gunnar Solskjær på posten. Han har dog modtaget kritik ovenpå nederlaget til Young Boys i Champions League tirsdag - læs mere her

Tidligere har Antonio Conte haft succes i Premier League, hvor han førte Chelsea til et engelsk mesterskab i 2017. Ellers har han også vundet adskillige italienske mesterskaber med Juventus, mens han i sidste sæson gjorde Inter til italiensk mester.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.