• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Corona-kaos: CL-finale bliver måske flyttet igen

Foto: Getty Images

De britiske myndigheder er åbne for, at CL-finalen kan spilles i Storbritannien og ikke i Istanbul.

Af tipsbladet.dk

Der kommer formentlig ikke til at være britiske fodboldfans til stede, når de to engelske fodboldklubber Manchester City og Chelsea 29. maj mødes i Champions League-finalen.

I hvert fald ikke hvis den som planlagt bliver spillet i Istanbul.

Fredag har de britiske myndigheder på grund af situationen omkring coronapandemien i Tyrkiet forbudt rejser til landet.

Det skriver Reuters.

Den britiske transportminister, Grant Shapps, mener, at briter kun "under de mest ekstreme omstændigheder" bør rejse til Tyrkiet lige nu.

Til gengæld er Shapps åben for, at Champions League-finalen kan blive spillet i Storbritannien.

- Det her betyder, at fodboldfans ikke bør rejse til Tyrkiet. Fodboldforbundet er i kontakt med Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund, red.). Vi er åbne for at være vært for finalen, men i sidste ende er det en beslutning, Uefa skal tage, siger den britiske transportminister.

Uefa har tidligere afvist at flytte finalen fra Istanbul på trods af coronasituationen i Tyrkiet.

Champions League-finalen skulle sidste sæson have været spillet i den tyrkiske storby, men blev på grund af coronapandemien flyttet til Lissabon i Portugal.

Den seneste tids høje smittetal i Tyrkiet har ført til en nedlukning af landet, der foreløbigt løber frem til 17. maj.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...