Video : Tipsbladet
Champions League

Dansker med fra start i Champions League-brag

Atalanta har danske Joakim Mæhle med fra start mod Real Madrid i Champions League.

Joakim Mæhle er med i startopstillingen for Atalanta i onsdagens Champions League-opgør hjemme mod Real Madrid.

Danskeren starter på højre wingback, hvorfor hans direkte modstander i defensiven bliver Vinicius Junior.

Det er det første opgør mellem to de mandskaber, som står overfor hinanden i ottendedelfinalen i den prestigefyldte klubturnering. Derudover er det også første gang, at danskeren skal spille Champions League med Atalanta, siden han skiftede til klubben fra belgiske Genk i januar-transfervinduet.

Dog er det ikke første gang, at Mæhle spiller Champions League-fodbold. I sidste sæson var han også med i turnering med Genk, hvor han spillede i samtlige seks gruppekampe.

Kampen mellem Atalanta og Real Madrid fløjtes i gang klokken 21.00.