Video : Tipsbladet
Champions League

De Bruyne lovpriser Sancho: Han er sindssyg

Kevin De Bruyne nåede at have nogle træninger med Jadon Sancho i Manchester City, og han var meget imponeret over den unge kantspiller.

Et af de mest eftertragtede navne i europæisk fodbold er Jadon Sancho.

Den 20-årige kantspiller vælter sig i succes i Borussia Dortmund, hvor han har bidraget med 31 scoringer og 42 oplæg over mindre end tre sæsoner, og det er snart halvandet år siden, at Gareth Southgate gav ham debut på det engelske landshold i en Nations League-kamp mod Kroatien.

Sancho rygtes blandt andet til Chelsea og Manchester United, og så har han en fortid hos rivalerne fra Manchester City.

Her nåede englænderen blot at have enkelte træninger med førsteholdet, inden han rykkede til Tyskland, men det var nok til at imponere Kevin De Bruyne.

- Han er sindssyg. Det er underligt, for jeg trænede med ham nogle gange, og så var han væk. Det var utroligt. Nogle gange går det sådan, men det var godt for ham.

- Hvis man vil have ham nu, skal man betale. Jeg vil ikke vide, hvor meget det drejer sig om, siger belgieren ifølge Daily Mail på sin Instagram-profil.

Det er blevet til 17 mål og 19 assists i 35 kampe for Jadon Sancho i denne sæson.