Video : Tipsbladet
Champions League

- Det var drenge mod mænd

Der var klasseforskel mellem FC Barcelona og Bayern München i tirsdagens Champions League-kamp.

Tirsdag aften fik FC Barcelona en fodboldlektion af de helt store, da de hjemme på Camp Nou blev besejret 3-0 af Bayern München. 

Barcelona havde lidt at byde med og blev i lange perioder af kampen reelt udspillet af den tyske overmagt. 

Jesper Grønkjær fortæller da også til TV3+, at Barcelona var klasser under de tyske mestre.

- Hvis man holder af fodbold, holder man med Bayern München, for de var klart bedre end Barcelona i aften. Jeg tager mig selv i at resignere over for Barcelona og konstatere, at det jeg har set er et produkt af dårlig økonomi.

- Det var drenge mod mænd i dag, forklarer han. 

Barcelona har ellers fået en nogenlunde start på sæsonen i La Liga, men når modstanderen er af europæisk topkvalitet, er afstanden op for stor mener den tidligere landsholdsfløj. Han forudser dog, at Barcelona ikke får nogle problemer med at kvalificere sig til Champions League via ligaen, men at de maksimalt kan nå en kvartfinale i Champions League. 

I den anden gruppekamp spillede Benfica og Dynamo Kiev 1-1.