Video : Tipsbladet
Champions League

Diego Simeone storroser RB Leipzig: Det er et fantastisk hold

Atletico Madrid-træneren vil ikke påtage sig favoritrollen forud for torsdagens brag mod RB Leipzig.

Der er gode kampe i tv stort set hver dag i øjeblikket, hvor de sidste runder af Champions League og Europa League afvikles, og torsdag aften venter et brag mellem Atletico Madrid og RB Leipzig i Champions Leagues kvartfinaler.

Atletico Madrid er en af favoritterne til at vinde turneringen, efter at de slog de forsvarende mestre, Liverpool, ud i ottendedelsfinalerne, men cheftræner Diego Simeone er ikke meget for at påtage sig favoritrollen.

Læs også:Medie: FC Midtjylland har scoutet græsk stortalent

- Det er en stor kamp mod et fantastisk hold med en fantastisk træner. De skifter konstant positioner, og de angriber rigtig meget. Deres tal viser også, hvad de er i stand til, så vi har en masse respekt for dem, siger Diego Simeone til Marca og tilføjer:

- Jeg tror ikke, at sejren over Liverpool giver os noget ekstra, fordi entusiasmen er falmet over tid.  Den sejr var for længe siden.

Til gengæld har Atletico Madrid ikke haft en ideel optakt til kampen, da Angel Correa og Sime Vrsaljko er blevet testet positiv for coronavirus og derfor er utilgængelige. De kan potentielt komme tilbage i truppen på et senere tidspunkt.

- Vi håber, at vi kan have dem med, hvis vi kommer videre i turneringen. De har givet alt for holdet, når der var brug for det, siger Diego Simeone.

Torsdagens brag spakres i gang klokken 21.00. 

Læs også:Kæmpe drama: PSG videre i Champions League efter vildt comeback

Læs også:Barcelona-spiller er blevet testet positiv for coronavirus