Video : Tipsbladet
Champions League

Dommeren er fundet til El Clasico

Det bliver en af de mest rutinerede dommere, der skal styre slagets gang i søndagens opgør mellem Real Madrid og Barcelona.

For millioner af fodboldfans rundt om i verden vil opmærksomheden på søndag være rettet mod det spanske El Clasico-opgør mellem Real Madrid og FC Barcelona. Her er dommeren nu blevet udpeget, og det er ikke en hr. hvem-som-helst.

Valget er nemlig faldet på topdommeren Mateu Lahoz. Det melder en række spanske medier, som blandt andet tæller Madrid-baserede Marca og Barcelona-avisen Diario Sport.

Her er der tale om en dommer, som har fløjtet fire opgør mellem Barcelona og Real Madrid, hvor det er blevet til to sejre hver som følge. Den første kamp var tilbage i 2012, hvor han fik den spanske Super Cup, hvor Real Madrid vandt med 2-1.

Den seneste kamp, som Lahoz havde mellem de to mesterskabskandidater var i Copa del Rey i sidste sæson, hvor Barcelona gik fra banen som vindere.

Inde i VAR-rummet bliver det desuden González González, som skal sidde med zoom-knappen. 

Kampen mellem Real Madrid og Barcelona spilles søndag klokken 21 på Santiago Bernabeu. Opgøret sendes direkte på TV 2 Sport X.