Video : Tipsbladet
Champions League

Dortmund allerede på jagt efter Sancho-erstatning

Ifølge tyske Bild kigger Dortmund mod Brasilien i håbet om at finde en god erstatning til Jadon Sancho, som er på store engelske klubbers radar.

Jadon Sancho er en eftertragtet spiller. 

Både Chelsea, Liverpool og Manchester United skulle have et vågent øje på Sancho, og meget tyder på, at han er fortid i Dortmund til sommer. 

Det engelske stortalent vil gerne tilbage til England for at spille i Premier League, og derfor er Dortmund også allerede i gang med at finde en erstatning. 

Ifølge tyske Bild er Dortmund interesseret i Gremios offensivspiller Everton samt Sao Paulos Anthony. Dortmund ser en af de to spillere som en mulig makker til nyindkøbet Erling Håland. 

23-årige Everton viste fornemme takter ved sidste års Coppa America, hvor han blev topscorer. 

19-årige Anthony har også vist sit store talent frem i den bedste brasilianske liga i denne sæson, hvor han især har masser af fart i støvlerne. 

Dortmund vil helst vente med at sælge Sancho til sommer, da ikke føler, at de kan finde den rette erstatning i januar. 

Ifølge rygterne kommer Sancho til at koste minimum 100 millioner pund.