• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Efter udskiftning: Nu er Messi skadet

Foto: Getty Images

Lionel Messi er skadet og kommer ikke i aktion, når PSG onsdag aften møder FC Metz i Ligue 1.

Af tipsbladet.dk

En af de helt store nyheder i international fodbold opstod, da superstjernen Lionel Messi blev udskiftet for Paris Saint-Germain i weekendes kamp mod Lyon. 

Straks gik spekulationerne på Messis forhold til manager Mauricio Pochettino, men Pochettino selv var på det efterfølgende pressmøde ude og sige, at der altså var en årsag til udskiftningen. 

- Vi tog beslutningen om at tage Messi ud på grund af en mulig fremtidig skade, sagde Mauricio Pochettino ifølge Marca og tilføjer:

- Vi skal spille vigtige kampe, og vi skal passe på ham. Det er beslutninger, der træffes for holdet, og alle ved, at vi har mange gode spillere. Vi er nødt til at tage disse beslutninger. Nogle gange kan de blive set positivt på, og nogle gange ikke.

Nu viser det sig, at der er mere i skaden end bare sådan. PSG melder nemlig på sine officielle kanaler, at Lionel Messi er knæskadet og dermed misser onsdagens opgør mod FC Metz i Ligue 1. 

Det er venstre knæ, den er gal med, og Messi har fået foretaget en MR-scanning. Han vil få foretaget en ny undersøgelse om 48 timer, melder klubben. 

Pochettino og resten af PSG-holdet må dog krydse alt, hvad de kan for at skaden ikke er alvorlig karakter, da de i næste uge hjemme tager imod Manchester City i Champions League-gruppespillet.

Udover Messi er Marco Verrati og Sergio Ramos også skadet.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.