• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League gram

Elkjær chokerer med 'historisk' Champions League-powerranking

Foto: Getty Images

Preben Elkjær rangerede onsdag de fire hold, han ser som de største favoritter til at vinde Champions League i denne sæson.

Af gram

De første opgør i årets fire Champions League-kvartfinaler er blevet afviklet, og forud for næste uges returkampe rangerede Preben Elkjær som sædvanligt favoritterne i sin populære powerranking i TV 3 Sport-studiet.

Og på fjerdepladsen valgte den danske landsholdslegende at placere Thomas Tuchels Chelsea-mandskab, der onsdag vandt 2-0 ude mod Porto. 

- Chelsea, som jeg også havde med sidst. Og det var jo heldigt, når nu de klarede sig så godt, lød Preben Elkjærs kortfattede begrundelse for sit valg af Chelsea. 

På tredjepladsen valgte Elkjær at pege på Real Madrid, der tirsdag slog Liverpool med 3-1 på hjemmebane. 

- Jeg har taget Real Madrid med, for nu begynder de at spille så god fodbold. Specielt på midtbanen, hvor de har de her fantastisk rutinerede spillere. Så vi kan ikke helt afskrive dem. De spiller godt, lød det fra Preben Elkjær. 

Lunken ved City
På andenpladsen havde Preben Elkjær valgt at placere Manchester City, der tirsdag slog Dortmund med 2-1 på hjemmebane. 

- Det er en af dem, hvor jeg er sådan lidt lunken, ikke? For stivner de nu her om en uge? For der var lidt tegn på det i går, ikke? Pludseligt kørte det ikke så nemt mere.

På førstepladsen skulle Preben Elkjær således tage et valg mellem Bayern München og Paris Saint-Germain, efter at pariserne onsdag hentede en 3-2-sejr i München. TV 3 Sport-vært Peter Grønborg skyndte sig at slå fast, at han var spændt på at se Elkjærs valg, når nu Bayern München havde tabt på hjemmebane.

- Og derfor er det også sindssygt modigt af mig at lave dén der, lød det fra Preben Elkjær, der altså valgte at hive Bayern München ind på førstepladsen på sin powerranking. 

En historisk powerranking
Peter Grønborg nøjedes med at sige, at han var 'chokeret' over Preben Elkjærs beslutning, inden Michael Laudrup tog ordet.

- Det her må siges at være en historisk powerranking. At førstepladsen går til et hold, der har tabt den første med 3-2 på hjemmebane. Det er historisk, lød det således fra Laudrup. 

Peter Grønborg spurgte herefter Preben Elkjær, om landsholdslegenden virkeligt tror på, at Bayern München stadig er favorit til at vinde i år, når nu Paris Saint-Germain har stjerner som Kylian Mbappé og Neymar. 

- Det kommer lidt an på, hvor mange skader, der er nu. Altså, der er nogle spillere, der udgik igen her til aften, og som ikke ser helt friske ud. Men jeg synes bare, at det er imponerende. Det er så massivt et pres, de kan lægge, Bayern München. Om ikke andet har de fortjent, at vi stoler på dem. Også med tanke på, hvad de præsterede sidste år. 

Returkampen mellem Paris Saint-Germain og Bayern München spilles i Paris på tirsdag. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...