Video : Tipsbladet
Champions League

Eriksens direktør: Spekulationer er med til at destabilisere klubben

Christian Eriksens direktør i Inter Beppe Marotta er træt af historier uden hold i virkeligheden.

Inter har for tiden økonomiske vanskeligheder, og der har været rygter fremme om, at de ikke har kunne opfylde de aftaler om betalinger med Real Madrid for Achraf Hakimi. Det er siden noget, som spanierne selv har været ude og benægte.

I den forbindelse har Inter-direktøren Beppe Marotta været ude med klar tale i et interview med Sky Sport Italia.

- I de seneste uger har der været mange historier ude. Nogle har været sande, men nogle er også ren spekulation, og det er kun med til at destabilisere klubben, siger han og fortsætter:

- Det kan man dog ikke gøre, fordi dette er en stærk klub. Ledelsen garanterer sammenhold, og der er ingen, som kan nægte, at det er til stede i klubben, lyder det fra Beppe Marotta.

Selvom transfervinduet er åbent, så kan han dog pege på, at klubben ikke har nogen planer om at hente forstærkninger ind.

- Som jeg har sagt før, så er vores vindue lukket. Vi vil overveje nye spillere, og vi kigger da også, men der er ingen, siger Inter-bossen, som bemærker, at klubben også går igennem en svær tid.

Endvidere afviser han, at man henter den unge midtbanespiller Lucien Agoume tilbage fra leje i Spezia, da spilleren har brug for spilletid - og at det ikke ville være rimeligt overfor Spezia.