Video : Tipsbladet
Champions League

Eriksens træner er klar til at forlade Inter

Hvis ledelsen er utilfreds med Antonio Conte, så vil han ikke tøve med at smutte, fortæller Inter-træneren.

Inter har på det seneste indhentet Lazio i toppen af Serie A, hvor de nu er otte point efter Juventus på førstepladsen med seks kampe tilbage af turneringen. Det er første år efter Antonio Conte kom til klubben, men fremtiden for træneren er ikke helt klar.

Det fortæller han om i et interview med Sky Sport Italia.

- Hvis alle er glade for det arbejde, jeg udfører, og det tror jeg er er tilfældet nu - fra hvad jeg er blevet fortalt - så har jeg ikke nogen grund til ikke at fortsætte her, siger han og fortsætter:

- Hvis de ikke er tilfredse, så vil jeg ikke tøve med at forlade stillingen, lyder det fra Antonio Conte.

Derudover peger han på, at han er kommet til klubben på en 3-årig kontrakt, og derfor har han nu gang i et projekt, som tager tre år. Først derefter vil han se på, hvorvidt kontrakten skal forlænges, men han vil være glad for det, hvis det sker, siger han også.

Antonio Conte har i sin trænerkarriere både vundet mesterskaber med Juventus og Chelsea, ligesom han også har været landstræner for Italien.