• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Everton-spiller takker sin mor efter drømmehug

Foto: Getty Images

Everton vendte nederlag til sejr, da holdet mødte Burnley mandag aften.

Af tipsbladet.dk

Everton er kommet godt fra start i sæsonen, og har efter fire kampe 10 point, hvilket betyder, at holdet er med helt fremme i Premier League. 

Mandag blev det til en ny sejr til Rafael Benítez' mandskab, da holdet vendte 0-1 til 3-1 mod Burnley. 

Evertons andet mål blev scoret af Andros Townsend på et flot skud et godt stykke fra feltbuen. Det er ikke alle, der kan finde på at trykke på kassen fra den afstand, men stjernen selv havde en god forklaring på, hvor selvtilliden kom fra. 

- Jeg må sende en tanke til min mor. I løbet af ugen sendte hun mig en video med alle mine mål. Hun klippede dem sammen og sagde, at jeg bliver nødt til at tro på mig selv igen. Det tror jeg, du så her til aften, siger Andros Townsend til BBC. 

Everton formåede at vende kampen på blot syv minutter, da alle tre mål faldt fra det 60. til det 66. minut. Udover Townsend scorede Michael Keane og Demarai Gray de to andre mål.

De ti point betyder, at Liverpool-klubben lige nu ligger nummer fire i ligaen - med samme antal point som Manchester United, Chelsea og Liverpool der indtager top tre. 

Se det flotte Townsend- og alle øvrige mål i videoen øverst i artiklen. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.