Video : Tipsbladet
Champions League

FC Barcelona risikerer at miste stjernespiller

Der er endnu stor usikkerhed omkring Marc-Andre ter Stegens kontraktsituation.

Marc-Andre ter Stegen har haft enorm succes i FC Barcelona og nyder stor opbakning fra klubbens fans, men keeperens fremtid i klubben er ikke desto mindre usikker.

Hovedårsagen hertil? At ter Stegen er blandt de værst betalte af cataloniernes største profiler.

Umiddelbart skulle man tro, at det er i Barcelonas egen interesse at ændre på dette faktum og tilbyde ter Stegen en ny kontrakt, men sådan forholder det sig ikke, hvis man skal tro den spanske avis Sport. Faktisk er tyskeren end ikke blevet tilbudt en ny kontrakt.

Hans nuværende aftale udløber ganske vist først i sommeren 2022, men det forarger ter Stegen, at han ikke er blevet tilbudt en højere løn. Af denne grund er han begyndt at overveje sin fremtid.

Indtil videre er det imidlertid stadig ter Stegens førsteprioritet at blive på Camp Nou.

Den tidligere Gladbach-målmand står noteret for 224 optrædener i Barcelona-trøjen.