Video : Tipsbladet
Champions League

FCK-kaptajn: Heldet var ikke på vores side

En stor frustration, kalder FCK’s Zeca det store drama, der endte i et FCK-exit fra Championas League-kvalifikationen.

Et kæmpedrama blev endnu større, da FCK torsdag aften røg ud af Champions League-kvalifikationen til serbiske Røde Stjerne efter 120 minutters fodbold efterfulgt af 22 straffespark. Skuffelsen var efterfølgende til at tage at føle på hos FCK’ernes kaptajn.

- De skabte ikke noget udover målet. Det er en stor frustration for os. Ikke måden vi taber på, men nogle gange er det held og i dag var det ikke på vores side. Jeg er stolt af holdet og hvis vi fortsætter på den måde opnår vi en masse, sagde FCK’s Zeca efter kampen til 3+.

Jonas Wind brændte straffesparkskonkurrences sidste spark efter at have scoret på sit tidligere spark i konkurrencen. FCK-kaptajnen havde opmuntrende ord til talentet.

- Han gør det fantastisk. Han er 20 år gammel og at tage det ansvar… Han viser fantastisk karakter. Jeg er stolt af ham og han skal være stolt, for han har været fantastisk. I dag var en dårlig dag for ham og os, men jeg ved, at han vil bringe mere glæde til det her hold, sagde Zeca.