Video : Tipsbladet
Champions League

Fodbolddirektør: Juventus afviser mesterskabet, hvis sæsonen afsluttes tidligt

Juventus vil ikke tilskrives mesterskabet for indeværende sæson, hvis de sidste 12 spillerunder ikke bliver spillet. Det forklarer formanden for det italienske fodboldforbund.

Ét point.

Det er forspringet, som Juventus i øjeblikket har ned til Lazio på andenpladsen i Serie A.

Den bedste italienske række er midlertidigt suspenderet som et resultat af coronakrisen, og fremtiden for den indeværende sæson er endnu uvis. 

Formanden for det italienske fodboldforbund, Gabriele Gravina, forklarer nu, at der bliver kæmpet for at få gennemført sæsonen, hvilket også er i Juventus' interesse.

- Førsteprioriteten er at fuldende sæsonen. Planen er at begynde igen den 20. maj eller starten af juni, så sæsonen kan afsluttes i slutningen af juli, siger Gravina.

- Jeg tror, det bliver meget vanskeligt at aflyse sæsonen. Det vil være meget uretfærdigt, hvilket vil føre til en juridisk krise under en i forvejen epidemisk krise. Det vil udelukkende være mesterskabet, som skulle tildeles, og jeg mindes, Juventus har udtrykt sig uenig i den løsning.

Der resterer fortsat 12 spillerunder i Serie A.

Belgien er den første europæiske liga til at erklære indeværende sæson afsluttet. Her har Club Brugge fået tildelt mesterskabet.