Video : Tipsbladet
Champions League

Garvet CL-stjerne jubler: Som om jeg knap er 30 år

Den rutinerede Real Madrid-spiller føler sig enormt godt tilpas til trods for sin alder.

Real Madrid sikrede tirsdag førstepladsen i Champions League-gruppe D med en 2-0-sejr over Inter. 

Begge hold kunne med en sejr sikre førstepladsen, og her ville madrilenerne det altså mest. 

Toni Kroos og Marco Asensio stod for målene i den solide sejr, mens også den enormt rutinerede midtbanespiller Luka Modric gjorde en god figur. 

Efter kampen var sidstnævnte meget tilfreds med præstationen. 

Den 36-årige kroat forklarede, at han nærmest ikke føler sig en dag over de 30 år.

- Alder betyder ingenting, det er kun præstationerne, som tæller. Jeg føler meget rigtig godt tilpas - nærmest som om, jeg knap er 30 år gammel, siger han ifølge Marca og fortsætter.

- Vi er meget glade for resultatet. Vi havde et klart mål om at slutte på førstepladsen for at undgå at møde de stærkeste hold i knockoutfasen, siger han.

Med sejren og de tre point endte Real Madrid på førstepladsen i gruppe D med 15 point. 

Inter tog andenpladsen med 10 point, Sheriff Tiraspol nappede tredjepladsen, mens Shakhtar med kun to point sluttede sidst.