Video : Tipsbladet
Champions League

Gladbach om Dortmund-forhandlinger: Vi er langt, men vi er ikke færdige

Gladbachs sportsdirektør forventer, at Thorgan Hazard skifter til Dortmund til sommer.

Thorgan Hazard har længe været meldt på vej fra Borussia Mönchengladbach til Borussia Dortmund, og den handel ser ud til at blive en realitet.

Det forventer Gladbachs sportsdirektør, Max Eberl, i hvert fald. Det fortæller han til bulinews.com.

- Jeg vil blive meget overrasket, hvis det ikke bliver til noget. Vi er i forhandlinger med Dortmund, og vi er kommet langt, men vi er ikke færdige endnu, fortæller Eberl.

Ifølge tyske medier skulle de to klubber være uenige om prisen på Hazard, der har kontraktudløb i sommeren 2020. Dortmund skulle være villige til at betale 225 millioner kroner, mens Gladbach skulle kræve 300 millioner kroner.

I denne sæson har Thorgan Hazard, 26 år, scoret 13 mål på 36 kampe for Gladbach. I alt har Hazard spillet 181 kampe for Gladbach med 46 mål til følge, siden han kom til klubben fra Chelsea i 2014.