Video : Tipsbladet
Champions League

Godt nyt til Klopp: Forsvarsspiller bliver alligevel klar til Salzburg

Dejan Lovren måtte udgå med en skade i lørdagens Premier League-sejr over Bournemouth, men træner med og er udtaget til det uhyre vigtige Champions League-opgør mod Red Bull Salzburg

Liverpool har været udfordret af skader i forsvaret i denne sæson, og der må derfor være gået et jag gennem manager Jürgen Klopp, da han måtte hive en skadet Dejan Lovren ud af weekendens 3-0-sejr over Bournemouth.

I forvejen er Joel Matip også skadet, og derfor kunne Klopp se frem til undvære sine to foretrukne makkere til forsvarsstyrmand Virgil van Dijk i det centrale forsvar. Det sidste reelle alternativ er unge Joe Gomez, som dog langt fra lader til at være den tyske managers førstevalg til pladsen.

Læs også:Medie: Tottenham lurer på norsk supertalent

Nu er der heldigvis for Klopp og Liverpool gode nyheder. På klubbens hjemmeside kan

The Reds

nemlig fortælle, at Lovren i dag var tilbage i træning forud for det vigtige opgør i Champions League mod Red Bull Salzburg i morgen aften. 

Her kan de forsvarende Champions League-mestre med et nederlag risikere at ryge ud af turneringen allerede efter gruppespillet, så Liverpool er derfor sandsynligvis tvunget til at få point med fra den svære udekamp i Østrig. Der skal med al sandsynlighed også tre point på bordet, hvis de skal holde fast i den nuværende førsteplads i Gruppe E.

Læs også:Afgørelsens time for Liverpool i Salzburg

Et stærkt forsvar er særligt vigtigt, når Red Bull Salzburg kan stille med denne sæsons foreløbige Champions League-topscorer, den blot 19-årige nordmand Erling Braut Haaland, der har scoret imponerende otte mål i fem kampe. 

Læs også:Vanvids-scenarium: Sådan kan Liverpool tåle at tabe

Læs også:Medie: Everton interesseret i fyret Arsenal-manager

Læs også:Mandagens rygtebørs: Dansker kan være færdig i Premier League-klub