Guardiola beklager at have bænket Mahrez
Foto: Getty Images
Champions League

Guardiola beklager at have bænket Mahrez

Pep Guardiola er ked af, at han bliver nødt til at sætte Riyad Mahrez på bænken i Manchester City.

Det er egentlig ikke fordi, at han ikke er god nok. Træningsindsatsen er sublim. Og kvaliteterne inde på banen kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.

Alligevel er Riyad Mahrez sat på bænken i Manchester City. Ganske enkelt fordi klubben har alt for mange spillere til offensiven.

Det forklarer klubbens træner, Pep Guardiola.

- Jeg er virkelig ked af det, for han er en fantastisk spiller. Men som situationen er lige nu, så har vi fem angribere. I den seneste kamp kunne vi heller ikke finde plads til at give Leroy Sane spilletid. Vi har så mange vidunderlige spillere som Bernardo Silva og Raheem Sterling, der i øjeblikket er helt i topform. Og det er simpelthen den eneste grund til, at de er foretrukket lige nu, lyder det.

- Desværre så kan jeg ikke give ham de minutter, som han uden tvivl fortjener, siger Guardiola videre.

Derfor mener Guardiola også, at han ikke har behandlet Mahrez helt, som han måske burde.

- Jeg kan sagtens se, at hvis jeg havde spillet med fra start, så havde det været ham, der havde været i topform nu. Det er ikke nemt for en spiller, som ikke spiller regelmæssigt, og det så forventes, at han går ind og præsterer, så snart han løber ind på græsset.